Kasper Wæhrens har rundet 5 år med Tannisby Camping

Halvrunde jubilæer giver sjældent grund til den helt store festivitas, men kan nok være en anledning til at gøre status som her for Kasper Wæhrens på Tannisby Camping.

90
Indehaver Kasper Wæhrens, der også ejer Tannisby Camping, har bortvist lejrchefen ved Hjørring Campingplads.

Den 1. april 2016 havde Kasper Wæhrens i et halt årti været indehaver af Tannisby Camping, hvilket gav ham anledning til at gøre status over at være vendt hjem til fødebyen Tversted.

– Jeg købte Tannisby Camping 1. april 2011, og det føles som var det i fjor. Jeg har været væk fra byen i 22 år, men har altid haft min gang her, fortæller Kasper.

– Hvor er det vildt, at tiden er gået så stærkt. Og for hulen det har været lærerigt, udfordrende og hårdt, men selvfølgelig også hyggeligt, spændende og sjovt.

– En masse er sket på alle fronter, og mere kommer til. Jeg elsker at udfordre mig selv, og udfordre hvordan man, og jeg, kan præge det jeg arbejder med og omgiver mig med. Det gælder dels inde på min lille hyggelige campingplads, men også udenfor hegnet.

– Jeg har en liste så lang med gode idéer til både Tversted, Tannisby og min lille perle af en campingplads, og lufter af og til lidt af det, i min iver for at komme i gang, eller for at høre hvordan andre har det med det. Måske endda for at andre kan fange og udvikle lidt på det.

– Hvis ikke man udvikler, afvikler man, har jeg hørt. Jeg elsker at udvikle og se nyt i det, vi har. Forandring fryder, især hvis man kan beholde affektionsværdien og formå at få sjælen med.

– Jeg forsøger altid at forholde mig positiv og konstruktiv i alt, jeg har med at gøre, og ser frem mod endnu flere år i dejlige Tversted.

– Jeg tror, banken forventer, jeg er her 124 år til. På den anden side, så er der rigelig tid til at finde på meget mere og mange flere nye tiltag. Og selvfølgelig er der allerede nye i ærmerne, smiler Kasper.

Kasper Wæhrens runder af med at takke dem, der altid bakker ham og hans angiveligt til tider skøre idéer op og hjælper til, når der er brug for en hånd eller lidt sparring privat og professionelt.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments