Kartoffeldag i Mosbjerg

Familiedag i kartoflens tegn på Landbrugsmuseet i Mosbjerg.

535
Foto: Jens Kranen Photography.

Efterårsferien er som altid baggrund for den årlige fejring af den klassiske kartoffel på Landskabs- og landbrugsmuseet i Mosbjerg.

Onsdag den 16. oktober fra kl. 10 til 16, kan børn og voksne komme og se – og selv deltage i – optagningen af kartoflerne fra markerne, som man gjorde i gamle dage.

KLIK HER FOR AT BESTILLE BILLETTER

Dagen er tætpakket med nye sjove og spændende tilbud. Du kan bl.a. tage en ridetur på hest, eller smag helt frisklavet kartoffelchips. Der er masser af gamle landbrugsmaskiner man kan kigge nærmere på, og hvad med en tur med gartneren i æblelunden? Vi finder også æblepresseren frem, så hvis du medtager egne æbler, kan du få dem presset til den skønneste most. Der er også salg af egne grøntsager, og de nyoptaget kartofler fra marken.

Foto: Jens Kranen Photography.

Der er masser af aktiviteter til både børn og voksne. Lav snobrød over bål, leg gammeldags lege, hør historier ved pejsen, lav kartoffeltryk og se filmen ”Eventyret om den vidunderlige kartoffel”. Du kan også møde bi-lauget, der vil fortælle om bier og deres arbejde med dem, eller gå tur med gartneren i æblelunden.

MENU: Som altid serverer vi god gammeldags bondemad. Menuen står i år på den gode klassiske Brændende Kærlighed, skabt fra bunden af gode lokale råvarer. Kartoflerne har vi selv gravet op på markerne omkring museet i Mosbjerg, og baconen stammer fra lokale frilandsgrise af racen Duroc fra landbrug i Lyngså. De tilhørende løg kommer fra væksthuse i Tolne Skov. Til dessert skal vi have lækker æblepuré med et frisk twist. Det serveres nemlig med sprøde sweet potato-chips og hvid chokolade-creme. Æblerne her stammer ligeledes fra landbruget i Lyngså.

Maden koster 80 kr (50 kr for en børnepotion) og bør bestilles allerede nu, ved at KLIKKE HER.

Det bliver en fantastisk hyggelig dag i Mosbjerg, og vi glæder os til at fejre den store klassiske kartoffel sammen med dig.

Tid: Kl. 10-16
Sted: Landbrugsmuseet i Mosbjerg, Højen, Jerupvej 613, Mosbjerg, 9870 Sindal
Entré: 50 kr. (Børn og unge under 18 år gratis). 40 kr. for museumsforeningens medlemmer.

Gensyn med kartoffeldagen i 2015

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments