Karsten Høgh fylder færgerne med biler ved Hirtshals Havn

Mange danskere er heldige at kunne holde en uges fri i enten uge syv eller otte, mens andre holder hjulene i gang. En af dem er Karsten Høgh, der guider folk på færgerne i Hirtshals.

1195

Når mange tusinde turister vil en tur nordpå for at stå på ski i vinterferien i enten uge syv eller uge otte, så har de brug for at nogle uskyder ferien og hjælper dem lidt på vej.

En af dem, der rent bogstaveligt hjælper folk afsted, er Karsten Høgh. Han står ved færgerne i Hirtshals og dirigerer biler ombord på færgen.

– Det er verdens bedste arbejde. Folk er så glade. De skal have lidt vejledning, når de kommer ind på sådan en plads her, men det er glade folk, der skal op og holde ferie. Så det er fint for os, fortæller Karsten Høgh, mens han søndag morgen er i gang med at fylde færgen til Larvik med 400 biler.

Det er forskellige ting, Karsten Høgh står og holder øje med, mans han dirigerer de mange biler på plads. Nogle biler er så høje, at de ikke må være på bestemte dæk, og bilerne skal også være korrekt tjekket ind.

– Det er også lidt vigtigt. Der er nogle gange nogle, der har lige lovligt travlt, når de kommer her, fortæller Karsten Høgh.

Færgen denne morgen er ved at være fyldt godt en halv time før afgang. Reglerne er dog sådan, at bilerne skal holde klar senest en time før afgang.

– Danskere holder her lige til klippetid. Er det tyskere, så holder de her i god tid. Og nordjyderne det er da nogle dejlige folk, men de er ikke så gode til at komme til tiden, fortæller Karsten Høgh.

I de kommende dage har vi på TV2 Nord fokus på de mange mennesker, der arbejder så vi andre kan holde ferie. Lige nu har vi en journalist med ombord på færgen fra Oslo til Frederikshavn. Den tur kan du se mere om tirsdag.

Tjek hele indslaget her hos TV2 Nord: Mens vi andre holder ferie

Kilde: TV2 Nord.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments