Af Karl H. Bornhøft
Folketingskandidat for SF i Nordjylland
Hedebovej 1
Harken
Når man over et par dage har set bl.a. venstrefolkene Maja Torp og arbejdsmarkedsordfører Hans Andersen forsøge at fremstå som de nedslidtes sande venner – ja, så kan man trække lidt på smilebåndet eller blive vred.
Personligt accepterer jeg, at der skal være plads til lidt kunstnerisk frihed – det almindelige mennesker i daglig tale omkring politik kalder ”at pynte lidt rigeligt på virkeligheden”. Det gør de 2 venstrefolk så i overvældende grad – ja vel nærmest på grænsen til det uærlige.
Venstres meritter gennem tiderne bliver gennemgået, men ikke et ord om hvad de senere har gjort for at forringe forholdene omkring pensionsområdet. Og helt fortrængt er det, at det kun er knap 3 år siden de foreslog at forhøje pensionsalderen, og afviste nogen grund til at ændre i seniorførtidspensionen. En ordning som alle kunne se ikke fungerede – fordi der ingen sammenhæng var mellem den opgave for de nedslidte den skulle dække, og de der reelt fik tildelt pensionen – ja, det var tæt på umulig for nedslidte og få tildelt pensionen.
Og minsandten om ikke Venstre nu lader som om, at det er deres ide at revidere ordningen. Selv om alle ved det er løgn, og at det kun skyldes Thulesen Dahl der erklærede han støttede socialdemokraternes udspil – der jo ikke havde noget at gøre med seniorførtidspensionen. Det synspunkt har han nu forladt igen, men som vejrhanen kan det jo skifte igen.
Nu er der så indgået forlig mellem regeringen, DF og Radikale Venstre, og det er værd at huske den nye ’seniorpension’ – blot er en sminkning af den vanskabte ’seniorførtidspensionsordning’, der blev opfundet, da blå blok plus de radikale beskar efterlønnen i 2011. Hvad med de nedslidte, lød det også dengang, og så fandt man på et nyt ord uden reelt indhold – seniorførtidspension. Med det nye forlig får barnet ikke alene et mere mundret navn, seniorpension. Det får også et lille stærkere strejf af indhold. Man skulle populært sagt før være halvdød for at få seniorførtidspensionen, mens man kan nøjes med at være rimelig radbrækket for at komme på seniorpension.
Lars Løkke Rasmussen har konsekvent kaldt andres pensionsudspil for et bluffnummer. Med torsdagens forlig om seniorpension mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre har statsministeren fået sit eget bluffnummer. For som politisk spind er seniorpensionen et mesterstykke. Som politisk svar på spørgsmålet om, hvorvidt mennesker, der har været længst på arbejdsmarkedet, har ret til at trække sig tidligere, er og bliver det et bluffnummer.
Efterfølgende er det også afsløret, at forligets tal bygger på ren talmanipulation af regeringen. Reelt viser det sig at udspillet til seniorpension bare rører rundt i gryden med mennesker på forskellige overførselsindkomster. Beskæftigelsesministeren har igen snydt på vægten, hvilket også bekræftes af den borgerlige tænketank Cepos. De mener dog at ordningen er god nok, og så ved alle andre jo, at det bestemt ikke hjælper de nedslidte.
Nye beregninger viser, at blot 800 nedslidte med regeringens aftale i løbet af de næste seks år vil komme fra beskæftigelse til seniorpension. Resten, op til de 17.150, kommer fra andre overførselsindkomster – hvem sagde bluff!
Tusindvis af lønmodtagere er stadigvæk utrygge ved udsigten til årene som senior. Det er på høje tid at nedslidte og mennesker med mange år på jobbet får ordentlige og værdige muligheder for at trække sig tilbage. Derfor skal vi have valg og en ny regering, og det kan ikke gå for stærkt for hverken os i SF – eller de nedslidte.
