Af Karl H. Bornhøft
Folketingskandidat for SF i Nordjylland
Hedebovej 1
Harken
Venstre og Lars Løkke lader nærmest i valgkampen, som om de ikke har tænkt på andet end danskernes velfærd i hele valgperioden.
Ja, det lyder nærmest som om de har sparet op til alle de forbedringer – som de foreslår nu i valgkampen. Sandheden er, at Løkke har ikke sparet op til velfærd, men siden 2015 har gennemført skattelettelse for 27,2 mia. kr – når de er fuldt gennemført i 2025.
Stort set alle finansieret af reformer, som blev gennemført med løftet om, at de skulle bruges til at sikre fremtidens velfærdssamfund. Et velfærdstyveri, der hvis det ikke lige forgik i politik, ville blive anmeldt til politiet.
Lars Løkke var så heldig at overtage en økonomi i 2015, hvor der var balance på de offentlige finanser. Efter der i perioden 11-15 af 2 regeringer var blevet rettet op efter finanskrisen efter Fogh og Løkke regeringer siden 2001.
Den strukturelle saldo, som måler den underliggende sundhedstilstand på de offentlige finanser, var ikke underskud i 2015 som Venstre siger. Det forhindrer ikke Venstre i at skrive på sin hjemmeside, ”at der nu der ryddet op, og Danmark har balance i økonomien igen. Og vi nu kigger ind i lysere tider, og kan bruge flere penge på velfærd”.
Imod det udsagn taler, at vi har siden 2015 haft smalhals i den offentlige sektor, hvor det offentlige forbrug ikke er fulgt med befolkningsudviklingen, og set milliardbesparelser på uddannelse. De penge er ikke brugt til at spare op til de velfærdsløfter, Lars Løkke Rasmussen nu lover at give – men derimod til skattelettelser. Man skal have mere end et lyst sind – for at turde tro på de vil handle anderledes fremover.
Tør du ikke satse på noget så usikkert – så styrk SF. For kravet om økonomi og normeringer, der sikrer et godt børneliv og bedre ældrepleje brænder vi for.
Vi skal have ny regering , og et mere grønt og solidarisk Danmark.