Karl H. Bornhøft (SF): Skat, skat skat…

AF Karl H. Bornhøft

Folketingskandidat for SF i Nordjylland
Hedebovej 1
Harken

Når man følger diskussionen omkring vores skattevæsen i dag – er det unægtelig svært at forestille sig det rent faktisk har fungeret.

At man kunne komme i kontakt med skattevæsenet ved at henvende sig på kommunen. At gælden blev inddraget af lokale pantefogeder, som man oven i købet kunne risikere at kende – gælden og ansvaret overfor samfundet fik et ansigt, og ikke bare var en del af utallige beskeder i E Boks. At ens selvangivelse blev gennemgået, og man kunne blive indkaldt til det lokale skatteankenævn, og fik muligheden for at forklare sine dispensationer. Og minsandten om man ikke også kunne få sin ejendomsvurdering, og ikke mindst få sin klage over den behandlet af lokale vurderingsmænd – der kendte området. Ja nogle tror det er løgn, at man kun skal tilbage til starten af år 2000 tallet for det var virkeligheden. Og ja – nogle synes nærmest det fungerede så godt – at det virkede emsig.

Indimellem lyder det i dag, som om at det nærmest er et tilfælde, og konsekvensen af en lang række uheldige og forkerte beslutninger – der gør at vi dag står i denne absurde situation omkring vores fælles skattevæsen. Og meget ondt kan man også sige om Venstres Anders Fogh Rasmussen og Kristian Jensen, men ingen kan med rimelighed sige, at de er mennesker der handler spontant og uoverlagt – de ved hvad de vil og hvad de gør.

Jeg tvivler dog alligevel lidt på, at det for de 2 herrer har været hensigten, at svindlere skulle kunne bedrage den danske stat for 12 mia. og endda med forbløffende lethed, da der kun sad en medarbejder, der skulle håndtere og kontrollere udbetalingerne af udbytteskat. Det har nok heller ikke været hensigten, at hårdkogte kriminelle, ustraffet har kunnet bedrive momssvindel i stor stil. Men undermineringen af Skat var givetvis en bevidst handling fra venstreministre, der havde en stærk liberalistisk dagsorden, og som anså et hæmmet skattevæsen som en fordel for deres politiske mål om afregulering og en reduceret velfærdsstat.

Det begyndte, da Anders Fogh Rasmussen var skatteminister i Schlüter-regeringen. Hans drøm var at reducere velfærdssamfundet – tænk på bogen ’Fra Socialstat til Minimalstat’ som Anders Fogh Rasmussen er forfatter til. Det var ikke en drøm, der blev delt af den brede befolkning, som gentagne holdningsundersøgelser igen og igen har vist. I stedet blev planen at ”æde elefanten bid for bid”, bl.a. ved at udsulte Skat vedholdende igennem mange år. Man minimerede kort sagt den institution, der var det økonomiske fundament for velfærdsstaten.

Da Anders Fogh Rasmussen kom til som statsminister i 2001 liberaliserede han sammen med VK regeringen bl.a. finanssektoren og boliglån, ligesom der blev lavet drastiske ændringer i den offentlige sektor. Væk med statsregulering til fordel for de frie markedskræfter.
Det betød bl.a., at skattevæsenet skulle reduceres mest muligt. ”Pengene havde det bedst i borgernes lommer” var devisen.

Venstre baggrund for opgøret med Skat var givetvis dobbelt. Først en ny skattepolitik (skattestoppet), derefter nedbrydning af selve skattevæsenet, både i praksis og som en ideologisk markering. Den private sektor skulle lettes for administrative og skattemæssige byrder, og der skulle være mindre kontrol, mere fleksibilitet og større tillid, så de driftige fik større spillerum uden bureaukrati og regler.

Det var statsminister Anders Fogh Rasmussen, der var idémand bag det nye Skat, som skulle strømline og effektivisere skattevæsenet. Det var til gengæld Kristian Jensen der stod for den barske omlægning. Altså fusioneringen af den kommunale og statslige skatteforvaltning – de 276 skattecentre, der på det tidspunkt lå rundt om i landet blev barberes ned til blot 30 centre. Før fusionen var der 12.185 ansatte i det danske skattevæsen. Men med finansloven i 2006 besluttede den daværende VK-regering, at 40 procent af årsværkene skulle spares væk i de efterfølgende seks år.

Ingen kan jo være i tvivl om Venstre har hovedansvaret for skandalen, da de både havde Statsministerposten og Skatteministerposten, men også Konservative og Dansk Folkeparti har en stor del af skylden, da de ikke lyttede til de kraftige advarsler, der lød fra alle med blot den mindste indsigt i offentlig inddrivelse. Alle burde altså vide, at først nedlægger venstre defacto et fungerende skattevæsen ved at fjerne det fra kommunerne, som har incitamentet til at inddrive skatterne. Det var Lars Løkkes aftryk.

Så nedlægger Venstre inddrivelsen af skat ved at indføre et ikke-funktionelt it-system, på trods af at alle advarsler bimler og bamler og embedsmændene råber op alt hvad de kan. Det var Kristian Jensens aftryk.

Samtidig fyrer Venstre så en masse af de mennesker, der vidste hvad det her skattevæsen går ud på, selvom alle ved, at det afløsende IT-system ikke virker. Det var Troels Lund Poulsens aftryk.

Og ny kommer venstre så lige endnu en centraliseringsøvelse, hvor de centraliserede styrelser flyttes langt væk fra ledelsen, på et tidspunkt hvor de erfarne, tilbageværende medarbejdere er ved at være klar til at gå på pension. Og her burde alle kunne blive enige om – Det er ikke skat, der er noget galt med. Det er ikke velfærdsstaten, der er noget galt med. Det er venstre, den er gal med.

Nu vil nogle måske nok mene – kan vi ikke bare afvente Undersøgelseskommissionen om SKAT, der jo forhåbentlig tager fat i både blå og røde skatteministre, og hele tilblivelsen af ændringerne i Skat. Og her er svaret nej, og der er der 3 gode grunde til.

1) Allerede på de 3 første valgmøder jeg har været til – uden valget jo reelt er blevet udskrevet. Ja der lyder det fra Venstres repræsentanter, at ændringer af et velfungerende det var vi jo nærmest alle sammen om! – så det behøves vi vel ikke tale om. Gad vide om Venstre nogensinde bliver ærlige nok til at tage deres ansvar.

2) Alle ministrene skal naturligvis have med grovfilen – uanset om de er Blå eller røde, hvis Undersøgelseskommissionen finder det berettiget. Venstres forsøg på at lade som om alle ministrene havde samme udgangspunkt er uærlig. Venstres ministre brugte besparelserne i de gode år med økonomiske vækst til skattestop m.m. Thorning regeringen ministre fik ansvaret efter den økonomiske krise, og ville de have lavet ændringer der gik den modsatte skulle de i modsætning til Venstreministrene have taget penge fra velfærden – for det økonomiske råderum havde Venstre formøblet. Det er ingen undskyldning for, at de fulgte de linjer Venstre havde lagt, men en fakta baseret forklaring på at de arbejdede under forskellige forhold.

3) De erfaringer som vi allerede har gjort burde vaccinere samfundet imod, at tage flere af de hovedløse reformer som Venstre bliver ved med at foreslå. Regeringens forslag til ny sundhedsreform bærer præg af det samme, også der mangler der ordentlige faglige analyser af fordele og ulemper ved forslaget – hvilket burde være et naturligt krav for overhovedet at tage det seriøst.

Venstre har gang på gang vist at de ingen intention har om at tage ansvar for deres handlinger – måske samfundet burde sige nej til flere af Venstres reformforslag. Det vil både være bedst og billigst for samfundet.