Af Karl H. Bornhøft
Folketingskandidat for SF
Hjørring Kredsen
Personligt er jeg i tvivl om der er et liv efter døden – til gengæld er jeg fuldstændig overbevidst om der skal være et før døden. Og at det under ingen omstændighed skal bygge på frygt og kontrol.
I øjeblikket har de kræfter der bygger på frygt og kontrol en lille overhånd. Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige vil fortsætte deres drivkraft mod at isolere Danmark, som en naturlig konsekvens af deres indbyrdes rivalisering. Dansk Folkepartis sidste trumf er kravet om, at der også skal være grænsekontrol med Sverige – Tyskland er ikke nok. Baggrunden herfor er frygten for, at 4 kriminelle i Sverige der bliver prøveløsladt – vil udføre terror. Med den form for argumentation bliver det svært at finde lande i Europa, hvor der ikke øjeblikkelig bliver behov for permanent grænsekontrol. Og vi ved jo alle, at når disse krav er opfyldt og der stadigvæk er noget at frygte – ja, så er det næste krav jo naturlig etablering af en MUR. Håbet består i, at vi er tilstrækkelig mange der synes der har været mure nok i Europa.
Et flot dansk humanistisk udsagn lyder ”Vi kan ikke redde alle – men vi kan alle redde en”. Det virker som om Lars Løkke og Mette Frederiksen har besluttet sig for kun at høre første del – i deres iver for at lefle for DF. Det viser – kynismen i toppen af dansk politik er nået så vidt, at man for en symbolpolitisk sejr gerne ofrer de 500 kvoteflygtninge, som har allermest brug for vores hjælp.
Anden del af udsagnet er det menneskelige vigtige – for det første ved vi jo godt alle. Derfor er det vigtigt med erkendelsen af, at kvoteflygtningesystemet ikke er problemet, men derimod en del af løsningen. Og hvis man gerne vil have styr på antallet af flygtninge der kommer til Danmark – ja, så er det tåbeligt at angribe netop kvotesystemet.
Kendetegnet for dansk folkestyre har hidtil været, at vi lytter til mennesker – der arbejder ude i virkeligheden. Indtil for nylig gjaldt det også dem, der hver eneste dag arbejder med at hjælpe verdens udsatte. Lige nu har udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) et flertal der mener, at hun skal beslutte om Danmark skal hjælpe de allersvageste flygtninge – det er ansvarsforflygtigelse af et Folketingsflertal.
Det bekymrer, at Danmark går direkte imod de råd – vi får fra samtlige af de organisationer, der ved noget om flygtningekrisen. FNs Flygtningehøjkommissariat, Institut for Menneskerettigheder, Dansk Flygtningehjælp, Amnesty og Røde Kors har alle advaret kraftigt imod at stoppe for kvoteflygtninge.
Og nej, det er ikke fordi Danmark skal hjælpe alle. Både i SF og hos de ovennævnte organisationer – er der stor bevidsthed om, at asylsystemet på mange områder har spillet fallit. Flygtninge drukner i Middelhavet, menneskesmuglere spinder guld på de flygtende, presset på de europæiske nationer vokser og naturligvis kan et lille land mod nord ikke hjælpe hele verdens flygtninge.
Men kvoteflygtningene er den gruppe i verden, der har allermest brug for vores hjælp, og netop de flygtninge har ikke betalt en formue for en gummibåd og en sejltur over Middelhavet. I stedet er der tale om mennesker, som FN har vurderet har et akut behov for vores indsats. Menneskesmuglerne tjener ikke en krone på dem, og landene kan selv regulere det antal de hjælper i tider med meget stort flygtningepres.
Kort sagt er kvoteflygtninge præcis de mennesker, vi burde hjælpe, og det antal vi hidtil har taget – 500 om året – er så beskedent, at ingen ved sine fulde fem kan påstå, det har bidraget til at vælte Danmarks velfærd eller besværliggøre integrationen.
Vores asylsystem skal genopbygges fra det kaos, som gør mange danske vælgere fra det yderste venstre til det yderste højre utilfredse. Så der er brug for vi lytter til dem, der ved noget om emnet.
Og ja – Danmark kan ikke redde hele verden, men derfra til slet ikke ville redde nogen som helst er urimelig.
Så hvor der er liv – skal der også være HÅB. Derfor skal vi holde fast i kravet om en humanistisk flygtningepolitik, og ja til kvoteflygtninge – når vi får et nyt folketingsflertal.
Foto: Arkiv.
