Af Karl H. Bornhøft
Folketingskandidat for SF i Hjørring Kredsen
Det går godt for Danmark – det går rigtig godt i Danmark – ja så godt at vi endda har haft råd til en borgerlig regering i de sidste knap 4 år. Og statsministeren var i sin sidste åbningstale begejstret for – at efter mange økonomiske kriseår i Danmark og efter en del personlige kriseår følte han sig ramt af en mild Fætter Højben-effekt. Og al snak om han ikke ville være statsminister for enhver pris – var fuldstændig forstummet. Jo – der er noget om at Danmarks statsminister er lidt af en Fætter Højben. Og som én af hans nærmeste skulle have sagt ”Han er typen, som kan blive smidt ned i en mødding – og som så dukker op med et Rolex-ur i hånden”, man hedder vel ikke Løkke for ingenting!
Grundlæggende handler udviklingen selvfølgelig om, at Danmark efter små 10 år i knugende økonomisk krise nu er tilbage i fuldt vigør. De internationale konjunkturer er i top, og hundrede tusindvis af nye private arbejdspladser følger godt op på udviklingen. Tilsat det faktum, at dansk økonomi virker til fuldstændig at have forladt det slæbegear, som statsministre siden 2009 har døjet med.
Nu skal der nok være nogle der skumler og siger – har den første smalle venstreregering og VLAK-regeringens indsats ingen betydning haft? Og jo – det har da haft stor betydning at den første smalle venstreregering ikke kom igen med sin store 2025 plan på bl.a. pensionsområdet m.m. Den faldt jo med et brag, og godt det ikke skete i Rebild Bakker – for så ville man kunne høre det hule ekko igen og igen! Samt VLAK regeringens stort anlagte aftale om skat drevet af Liberal Alliance – der led samme skæbne. Begge elementers fald har været en stabiliserende faktor i den positive udvikling, og dermed har regering bestemt også bidraget.
Og selvom det gør mig ondt må jeg erkende, at det faktisk er lykkedes regeringen at bruge lidt over 20 milliarder fra det samfundsskabte råderum. Det er sket til afgiftslettelser på især lidt større biler, skatterabatter, og skatten på fri telefon, som alle særligt gavner de mest velstillede danskere. Og selvom nogle nok vil synes jeg er lidt smålig – bliver jeg nødt til at minde om det råderum er skabt gennem tidligere hårde reformer på pensions og efterlønsområdet. Løftet dengang var – at de skulle bruges til at fremtidssikre vores velfærdssamfund, og brugen af pengene svarer ikke til de krav der er i markedsføringsloven om – at der skal være sammenhæng mellem der man gør og det man siger.
Husker jeg rigtigt lovede Regeringen også reformer af den offentlige sektor, så vi fik mere kvalitet for de samme – eller færre – penge. Hvad er det endt med? At regeringen har stukket hovedet under armen og ladet grønthøsteren gøre det grove arbejde – måske fordi de ikke kunne komme igennem med mere fremmed arbejdskraft!
Er der kommet et bedre Danmark ud af det? Nej, tvært imod er regeringen i gang med at klatte en højkonjunktur væk i stedet for at bruge den som afsæt for en stærkt påkrævet grøn omstilling.
Ved indgangen til valgåret 2019 er den politiske situation mere kaotisk, farverig, uforudsigelig og kompliceret, end den har været i rigtig mange år. Gamle alliancer er brudt, andre dannes – og det politiske spektrum omskabes med nye skillelinjer. Det giver nye muligheder – lad os udnytte dem.
Personligt drømmer jeg om i stedet at prioritere velfærden. Skolerne, daginstitutionerne, sygehusene og meget mere. Men det koster penge, og man kan ikke både få skattelettelser for milliarder og det løft, vores velfærd har brug for. Og den klimaindsat vi og verdenen har så hårdt brug for – derfor har vi forskellige prioriteringer.
Godt nytår til alle – uanset politisk farve.
