Karl Bornhøft (SF): Kædeansvar nu – ja tak!

Det er vigtigt for vores fremtid, at der ansættes unge og oprettes lærepladser, fastslår i dette debatindlæg byrådskandidat Karl Bornhøft fra SF.

76
Af Karl H. Bornhøft

Byrådskandidat for SF
Revlingrenden 16
Lønstrup

Et fair arbejdsmarked er en væsentlig del af erhvervspolitikken i enhver veldrevet kommune. Derfor ønsker SF også, at der indføres kædeansvar i alle kommunens udbud. Vi har en klar forventning om, at mindst Socialdemokratiet og Enhedslisten og gerne flere – vil skabe grundlag herfor efter kommunalvalget.

Det kan gøres ved at indføre såvel sociale klausuler, som arbejdsklausuler – der sikrer lønmodtagerne ordentlige løn og arbejdsforhold herunder at en hovedentreprenør gøres ansvarlig for, at underleverandører lever op til de stillede krav og betingelser(kædeansvar). Samtidig sikres en fair konkurrence mellem de virksomheder der byder på de kommunale opgaver.

Det harmonerer fint med vi ønsker en aktiv erhvervspolitik, som bygger på grønne og bæredygtige værdier, ligesom tidens stigende effektivitet ikke skal betales med fysisk eller psykisk nedslidning. Vi står derfor vagt om ordentlige forhold på arbejdspladserne, den danske model, og siger nej til social dumpning – men ja til kædeansvar.

Helt rimeligt er det også – når Dansk Byggeri og Dansk Industri efterlyser »erhvervsvenlighed« her i kommunen. Derfor må det også være en del »venligheden«, at de får deres medlemsvirksomheder ligesom kommunen – til at ansætte en ung eller oprette en læreplads. Det er vigtigt for vores fremtid.


Frem mod det næste kommunalvalg, der finder sted den 21. november, vil vi på den lokale webavis slippe debatten fri og sætte fokus på den lokalpolitik og de politikere, som har indflydelse på livets gang i Hjørring Kommune.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments