Skaga FM var med til 30 års jubilæet og arrangerede VM i Ekspedition Nordsøen, hvoraf 5 familier blev sendt ud på jagt efter 7 poster på Oceanariet. Ved hver post skulle deltagerne lave et filmklip med moviemaker, så det var bare om at være hurtig og kreativ.
Der blev som nævnt på forhånd fundet 5 finalister på Skaga Morgen. Samtlige 5 finalister var på allerede sikret en præmie. Filmene blev derefter smidt på Facebook, hvor den film, der fik flest “Synes godt om” ville vinde et årskort samt VIP frokost i cafeen og rundvisning bag kulisserne på Oceanariet.
Blandt de 5 finalister blev det Karina Smed Pedersen og familien, der løb med de fine præmier og 1. pladsen. Karina Smed Pedersen blev onsdag ringet op og fik den gode nyhed i Fun Park, mens hun var på arbejde med en klasse fra Horne Skole. Stort tillykke til hele familien!