På den lokale webavis er vi fulde af beundring over genrejsningen af Tornby Bjergelaug. Beundringen blev ikke mindre, da roerne fra Tornby vandt over de erfarne folk fra Tversted Bjærgelaug ved kaproningen til Small Ship Race.
Til gengæld var der revanche til Tversteds garvede styrmand og roere, da de med hiv og sving ved årerne vandt tovtrækningen over Tornby. Genoplev et par af de nervepirrende minutter på videoen ovenfor. Bemærk især Tornbys indledende overtag ved tovtrækningen, før lykken vender til fordel for Tversted.






















































