I går kunne du her i FlaskePosten.nu læse, at jeg havde været på besøg i Lønstrup i mandags. For at nyde det gode vejr, for at se om der skulle være et godt motiv og en god historie, og for ved selvsyn at stifte bekendtskab med de nu landskendte bestræbelser på at få Kystdirektoratet og myndighederne i tale…
For det var vel det, det var…et nødråb, en nødraket, sendt op – undskyld ned – for at få myndighederne til at reagere og redde, hvad reddes kan. Rent fagligt kan selv en lægmand se, at hvis det var tænkt som et effektivt værn mod den accelererende katastrofe, så er der kun dumpekarakter til udøverne.
Beton og nedskrællet tørv synes ikke at fylde meget. Virkningen er formodentligt også til at overse…
Beton og sten nede på stranden forslår som en skrædder i helvede. Efter sigende kostede anstrengelserne i sig selv det meste af en meter af skrænten, og det afskrællede område står tilbage som et åbent sår, ubeskyttet, når vind og vejr igen tager fat. Når de yderste huse falder, er det selvfølgeligt ligegyldigt. Det er blot et spørgsmål om tid..
Længere sydpå har MAN (hvem det så end er) øjensynligt besluttet at lade falde, hvad falde må.
Det har jeg en vis sympati for, men jeg undrer mig over, at MAN ikke vil beskytte de områder, som MAN i øvrigt er ganske ivrige efter at få gjort beboelige. Det giver ingen mening.
Forestil dig, at MAN ønsker at udstykke nye sommerhusområder meget tæt på kysten samtidig med, at MAN siger til køberne af de nye grunde, at de ikke skal regne med, at nogen vil gøre noget for at sikre, at området ikke bliver taget af de næste 10 julestorme..
Det giver ikke mening. De politiske beslutningstagere må gøre landkortet helt klart for borgerne. Her sikrer vi, og her sikrer vi ikke.
Måske er der grøde i luften for et stemningsskifte. Har erfaret, at Naturfredningsforeningen er villig til at kigge nærmere på rimeligheden i altid at lade naturen gå sin gang…egentligt et lidt sjovt fænomen…det der natur…der bruges millioner rundt om i landet for netop at undgå, at naturen går sin gang. Naturpleje er ikke opfundet for at lade naturen udvikle sig, men for at bevare en bestemt type natur…
Fra min besiddelse på Fyrklit kan jeg se over på det fredede stykke natur, der kaldes Kilen. Heste sørger for at området ikke ændrer sig væsentligt…det er ok, synes jeg, men hvorfor overlade bebyggede områder til deres egen skæbne?
I mit stille sind glæder jeg mig over, at området syd for Hirtshals faktisk får tilført sand helt naturligt. Så helt naturligt at det lokale betonværk har tilladelse til at hente sand lige neden for “min” skrænt…Jeg håber sandelig, at nogen ved, hvad de gør..
En lille forskrækkelse og en forsmag på, hvad der kan ske, hvis vinden vender forkert og havene stiger, var stormen URD, der raspede pænt ind i skrænten lige vest for Fyrklit. OK, der er indtil flere meter op til min lejlighed…307, 83 m ifølge Google Maps, så…
Livet på kanten er ikke uproblematisk, og selvtægt er at gå over grænsen, men ved myndighedernes højre hånd altid, hvad den venstre laver?
Det er ikke kun de for tiden i landet mest omtalte sommerhuse, der har lidt for meget havblik…Personligt ville jeg nok begrænse mine overnatninger her på den yderste pynt…
Breaking….på vej til trykkeriet med denne artikel tikkede en ny meddelelse fra Kystdirektoratet ind på fjernskriveren: De ansvarlige for hærværket får en frist til at få fjernet betonen fra kysten. Alternativt vil sagen blive overgivet til politiet….Problem: Ingen ved, hvem de ansvarlige er!
Foto: Torben Elling.
