Kanonstart til Fortuna

Fortunas ligahold i Gjensidige Kvindeligaen fik lørdag den bedst tænkelige start på grundspillet mod VSK Århus.

118
Kravet fra cheftræneren er mere effektivitet på det unge hold hos Fortuna. Foto: Emil Jensen.

Da først det purunge hold med blandt andet fire 17-årige havde rystet nerverne af sig i kampen mod VSK i Århus, viste samtlige voksentendenser, og en sejr på 3-1 lover godt for de næste kampe for Fortuna.

– Det var ikke pænt i starten, men lige så snart de unge spillere fik rigtig føling med bolden. var det strålende, siger Fortunas cheftræner Carrie Kveton.

– Da vi kom ud til 2. halvleg fungerede det hele, og vi satte os på spillet. Herligt at se, hvordan alle ydede det bedste, de havde lært.

Der er dermed noget at se frem til, når vi i næste weekend møder Farum BK/FC Nordsjælland.

Tillykke med 3-1 sejren over VSK ?

Gepostet von Fortuna Hjørring am Samstag, 3. August 2019

– Jeg er meget tilfreds med holdets indsats, og det er forståeligt, at de slappede lidt af, da de var kommet på 3-1, tilføjer Carrie Kveton.

Der var kun spillet 9 minutter, da Sanni Franssi demonstrede, at hun er indstillet på at leve op til sit ry om en målfarlig angriber. Hun fik en anelse hjælp af målmanden, men havde forinden leveret et formidabelt soloforarbejde.

VSK lod sig ikke slå ud, og Christina Ravn sørgede for udligning på et langskud, som hun nok fik for meget ro til at fyre af.

Stillingen ved pausen var 1-1. og så var det, at Fortuna tog fat, da holdet igen var på banen.

Bare 8 minutter inde i anden halvleg serverede Sanni Franssi en fornem aflevering til Fortunas yngste – 17-årige Sofie Lundgaard – der med voksenro bragte Fortuna på 2-1.
Med 20 minuttet tilbage af kampen, slog Caroline Møller 3-1-sejren fast.

Fortuna havde yderligere et par chancer, som havde fortjent at ende i mål, men også VSK var tæt på.

Fortunas amerikanske målmand Kelsey Daugherty havde flere superredninger.

Tre debutanter i dagens kamp var Signe Carstens, Kelsey Dougherty og Olivia Bergmann.

Udskiftninger: Fortuna 60 minut ud Lise Dissing ind Agnethe Nielsen, 64. minut ud Karen Holmgaard ind Olivia Bergmann, 75. minut ud Sofie Lundgaard ind Ida Guldager.
VSK 64. minut ud Simone Hagelskjær ind Christina Beck, 74 min. ud Cicilie Winther Johansen ind Olivia Møller Holdt. 76 min ud Sofie Vendelbo Larsen ind Emilie Sofie Kristensen.

Dommer Fie Bruun, linjedommere Sigurd Per Christian Kilden og Ali Sadi Govani.

 

Agnethe Nielsen var med igen efter en skadespause på 15 måneder.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments