Kampagneudvikling hos Socialdemokratiet

Det lyder måske umiddelbart som et arrangement kun for socialdemokratiske medlemmer, men alle er i realiteten velkomne til den spændende dag hos Socialdemokratiet Hirtshals/Hjørring Partiforening. 

122

Folketingsvalget nærmer sig og i fællesskab skal de lokale socialdemokrater have valgt Hjørrings folketingskandidat Rasmus Prehn. Det gælder også med valget til Europa-Parlamentet, hvor Morten Klessen er Socialdemokratiets nye nordjyske kandidat.

– Inden vi ser os om, er der igen kommunal- og regionsrådsvalg. Det er derfor vigtigt, at det lokale Socialdemokrati og dets støtter er klædt godt på til at føre de bedst tænkelige, de mest muligt effektive, sjove og engagerende valgkampe, siger  den lokale partiforeningsformand Johnni Maarup Andersen. 

Derfor holder Socialdemokratiet Hirtshals/Hjørring Partiforening en begivenhedsrig dag med kampagneudvikling for partiets medlemmer og alle andre der har lyst. Kurset byder på spændende politiske peptalks, kampagne-oplæg, workshops og naturligvis godt selskab samt hygge.

Tid og sted: Søndag den 30. september klokken 9.30 til 16. 3F Skagerak, Vandværksvej 30 i Hjørring.
Tilmeldingsfrist er senest den 23. september til partiforeningsformand Johnni Maarup Andersen på mail Maarup1986@gmail.com

Program for dagen

09.30 – 10.00. Velkomst med kaffe og rundstykker, Inkl. gennemgang af dagens program og nødvendig info. Sker v/ patiforeningsformand, Johnni Maarup Andersen.

10.00 – 10.30. Politisk peptalk v/ folketingskandidat, Rasmus Prehn: Derfor skal vi vinde folketingsvalget – og sådan gøres det. Inkl. tid til spørgsmål.

10.30 – 11.00. Politisk peptalk v/ EP-kandidat, Morten Klessen: Derfor skal vi vinde EP-valget – og sådan gøres det, både politisk og Mortens kampagne. Inkl. tid til spørgsmål.

11.00 – 11.30. Det ved vi om vælgerne: information om Socialdemokratiets nye kampagneprogram, Athena.

11.45 – 13.00. Frokost med Magnus Heunicke og Rasmus Prehn. Frokosten byder på politisk oplæg og er et arrangement i sig selv. Her kan du sagtens komme uden at deltage i kurset. Nærmere info. om det findes her: www.facebook.com/events/465156123952922/

13.00 – 14.00. Sådan motiveres medlemmerne til, at deltage i kampagnearbejdet. Sker v/ Maj Jensen Christensen – fhv. forbundssekretær, DSU.

14.10 – 14.20. Gennemgang af workshops.

14.20 – 14.35. Intro til dør til dør v/ Rasmus Prehn.

14.35 – 15.35. Workshop 1: Sådan fungere dør til dør i praksis. Underviser, Rasmus Prehn.

14.35 – 15.35. Workshop 2: Sådan planlægges og afholdes den gode gadekampagne. Underviser, Maj Jensen Christensen.

15.35 – 16.00. Afslutning med opsamling på dagen med kaffe, kage og frugt.

Når du tilmelder dig, er det nødvendigt at oplyse, hvilken af de to workshops, du vil deltage i.

Alle er som allerede antydet hjerteligt velkomne! 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments