Kagekonkurrence hos Ostemanden

Skipper & Skipper I/S stiller fredag med en lækkersulten dommer til kagekonkurrencen hos Ostemanden i Hirtshals.

448
Grete Nielsen ved disken hos Ostemanden. Foto: Jens Kranen Photography.

Alle tiders store ostekagekonkurrence løber fredag af stablen hos Ostemanden på Nørregade i Hirtshals.

– Den store ostekagekonkurrence afvikles i forbindelse med Open by Night fredag den 2. august, fortæller Grete Nielsen fra Ostemanden.

– Deltagerne skal bare aflevere deres kager, hvori der selvfølgelig skal indgå ost, mellem kl. 17 og 19, hvorefter dommen falder kl. 20, tilføjer gemalen Poul Nimand.

Ostemanden på Nørregade i Hirtshals. Foto: Jens Kranen Photography.

Dommeren ved konkurrencen er en særdeles veloplagt og lækkersulten Anders Skipper Brix Kjelgaard, som er kompagnon hos FlaskePosten.nu

Efter afgørelsen er der gratis kaffe og kage i butikken, hvor vi selvfølgelig også har sørget for hyggemusik i gaden, slutter Grete Nielsen.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments