Der køres efter en på GPS-downloadet rute; du tilmelder dig alene, med en makker eller med en gruppe, hvor minimum én har en GPS cykelcomputer.
Det er en social træningstur på ca. 54 km med et tempo på mellem 20-24 km/t alt efter vind, vejr og din dagsform. Vi deles naturligt op i grupper efter en god fælles start, så vi ikke klumper sammen og så alle er med i en gruppe der svarer til ens niveau.
Man håndterer selv defekter, hvorfor det er vigtigt at have grejet med til reparationer og ikke mindst GPS filen klar i cykelcomputeren, så man kan komme videre.
Ruten er 54 km og en god blanding af grus, asfalt, græs og markveje. En flot rute som bringer os igennem et varieret og bakket landskab. Ruten lægges ud til download dagene før løbet.
Info
Mødested og parkering ved Hirtshals Idrætscenter, Halvejen 4, 9850 Hirtshals
Afgang kl. 10.00.
75 kr. pr deltager. Max. 50 deltagere
Suppe, øl/vand og kaffe, når vi kommer tilbage til Idrætscenteret.
Deltagelse kræver:
Gravel, MTB eller Cross cykel i god stand. Ved defekter kan der være et stykke vej til hjælp, så medbring som min. ekstra slanger og lappegrej – supplér evt. med værktøjstool, kædesamler og samleled. GPS cykelcomputer.
75 kr.+ evt. tilkøb
Tilmeld
Tilmeldingsfrist 13. mar 2020 kl. 23:59
Arrangør: DGI.