Kærsgård Hovedgård til salg i Tornby

Historisk hovedgård med egen skov og fredet klitområde ved Kærsgård Strand

1918

Omgivet af Vendsyssels fantastiske natur ligger Kærsgård Hovedgård – ved Tornby midt mellem Hjørring og Hirtshals og tæt på både skov og strand.

Faktisk tæller grunden i sig selv hele 17 hektar skov, ligesom ejendommen også kan præsentere græsoverdrev, læbælter, vildtremiser, søer, 80 hektar agerjord og et fredet klitområde ved Kjærsgård Strand på cirka 102 hektar med en stor sø. Her kan dyrene græsse, eller man kan benytte klitlandskabet og søen til at gå på jagt efter blandt andet ænder og gæs.

Stedet er i det hele taget perfekt for naturelskeren, som ønsker en stor, historisk liebhaverejendom helt ud over det sædvanlige. Holder man af jagt, ridning eller blot et aktivt udeliv med lange gå-, løbe- og cykelture og friske svømmeture i Vesterhavet – så bliver beliggenheden ikke meget bedre end her. Der er mindre end ti minutters spadseretur til Tornby Klitplantage og ti minutters cykeltur til stranden.

Kan spores tilbage til 1300-tallet
Gården kan spores helt tilbage til 1300-tallet. På den store, gamle gårdsplads mellem stuehuset og de mange velholdte udhuse kan man stadig se de felter, som hovbønderne i sin tid stillede op i.

I dag ligger den smukt og fredfyldt i de naturskønne omgivelser med en fornem, hvidkalket hovedbygning, som har klassiske røde tegl på taget. Bygningen rummer hele 482 boligkvadratmeter, hvoraf de 55 udgør en separat lejlighed med eget køkken og bad plus to værelser og en stue.

Gården kan endvidere præsentere endnu et hus på 154 boligkvadratmeter med egen have mod syd, hvor grunden afgrænses af Varbro Å. Dertil kommer alle udhusene, der blandt andet indbefatter en træbygning på 180 kvadratmeter, som ligger i klittern.

Læs salgsopstilling og se flere billeder her: Kærsgård Hovedgård

Kilde: Lilienhoff

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments