Kæntrende betonelementer på Husmoderstranden

Hirtshals Havn har som bekendt gang i forskønnelser flere steder, men en borger har undret sig over de væltende betonelementer på Husmoderstranden.

1062

Jette Vinther tippede fredag formiddag den lokale netavis om en potentielt farlig udvikling på Husmoderstranden.

Her har i ugevis stået en stabel betonelementer, som efter alt at dømme er beregnet på at skulle bruges ved den nye brede trappeafsats ned til Husmoderstranden.

Desværre har vinden de seneste dage undergravet betonelementerne, som derfor så ud til at være ved at skride.

– Jeg har snakket med havnen. Det er ikke deres problem, men ham Tommy, jeg snakkede med, ville tage sig af det, fortæller Jette Vinther.

Da netavisens udsendte umiddelbart efter kørte en tur forbi, var der tydeligvis taget affære af omtalte herre, som vist kun kan være havneassistent Tommy Christiansen.

I hvert fald ankom en gummiged, der straks gik i gang med at sikre betonelementerne ved at skubbe sand op omkring dem.

Herligt med rettidig omhu hos Hirtshals Havn.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments