Jysk IT-Tech og Barkholts Radio & TV indgår samarbejde.

Carsten Jensen, der ejer Jysk IT-Tech og Lasse Pedersen, ejeren af Barkholts Radio og Tv er blevet enige om at køre et samarbejde, der vil gavne begge parter.

21

For lidt over en uge siden blev Carsten og Lasse enige om at indgå et samarbejde, deres to forretninger imellem.

Begge parter havde oplevet at kunder henvendte sig til dem og spurgte om henholdsvis IT hos Barkholts Radio og Tv eller radio og tv hos Jysk It-Tech. Dette gjorde at parterne blev enige om at de kunne supplere hinanden på et højt og professionelt niveau inden for hver deres fagområde.

– Når kunderne henvender sig til mig med radio og tv, kan jeg videresende dem til Lasse, fortæller Carsten, der har drevet Jysk IT-tech i lidt over 5 år.

Det samme gør sig gældende den anden vej rundt, Lasse oplever at computere og it er blevet en stor del af kæden som Barkholts Radio og Tv er en del af.

– Det er en god idé at mindre virksomheder samarbejder. Dette giver os muligheden for at servicere vores kunder endnu bedre, supplerer Lasse, der har været indehaver af Barkholts Radio & Tv siden den 1. maj 2015.

FlaskePosten ønsker både Jysk IT-Tech og Barkholts Radio og TV held og lykke med det nye samarbejde!

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments