Tuborg kører i øjeblikket en landsdækkende kampagne, hvor det er muligt at vinde flotte præmier. Ølkusken kom således også til Hirtshals’ værtshuse, og blandt disse var Jye’s Bagbutik.
Kampagnen drejer sig om at indsende en video af et såkaldt bodegatrick. Et bodegatrick kunne for eksempel være at balancere med en ølkasse på hovedet, åbne en øl med øjenlåget eller andre finurligheder.
Når ølkusken ankommer til et værtshus, bliver der delt gratis øl ud til alle i etablissementet, hvilket selvfølgelig skabte glæde hos alle gæsterne på Jye’s. Dette vil fortsætte de næste seks fredage.
En gæst på Jyes havde fundet på dette originale bodegatrick. Det er blevet sendt ind til Tuborgs kampagne.
På billedet ovenover ses ølkusken Mylle, der har kørt for Tuborg og Carlsberg i 35 år.
Ølkusken besøgte blandt andet også Færgekroen og Skipperkroen i Hirtshals.