
Juniorkonfirmander lærer om kristendommen og det at være døbt. Ligesom der snakkes om nogle af livets store spørgsmål samt om Gud og Jesus.
De lærer om kirken og ser og oplever alle hjørner af den. De kommer til at arbejde med bibelhistorier, børnesalmer, sange, kreative aktiviteter, lege og så videre.
Det er gratis at være juniorkonfirmand og ikke en forudsætning, at børnene er døbt. Det skal også understreges, at undervisningen gives helt uafhængig af en eventuel senere konfirmationsforberedelse.
Juniorkonfirmanderne mødes i år tirsdage kl. 14.15 til 15.30 i Kirkecentret ved Hirtshals kirke. De begynder med lidt at spise og drikke. Første gang er tirsdag den 3. november. Her hentes juniorkonfirmanderne på skolen, når de får fri.
Hvis man har spørgsmål, er man velkommen til at henvende sig til Børne- og diakonimedarbejder Bente Nedergaard.
Da juniorkonfirmandundervisningen er i børnenes skoletid, skal Bente Nedergaard have en tilmelding på mail før første gang på [email protected].