Julie fra Hirtshals vandt guld i bowling for par ved DM Ungdom

Julie Bendsen og Cecilie J. M. Dam spillede som og vandt som par ved UDM i Viby.

38

UDM i bowling er både for single og par. Der bliver spillet i en Puslinge, Junior og Ynglinge række for henholdsvis piger og drenge. I alt 166 børn og unge deltog i dette års UDM.

– UDM blev afholdt i Viby Aarhus i år, så vi havde ikke så langt. Der var 4 spillere og 4 supportere og en træner med i Viby. Spillerne fra Hjørring BC var Julie Bendsen, Camilla Christensen, Wilma Byström og Kevin Duong. Alle pigerne spiller i Junior pige rækken og Kevin spiller i ynglinge drenge rækken, fortæller Ole Ditlev Jensen fra Hjørring Bowling Club.

– Alle de indledende runder blev spillet om lørdagen, og de 6 serier fra om lørdagen er afgørende for, hvordan man ender i par, og er også afgørende for, om man spiller kvartfinalerne om søndagen. Da spillene fra Hjørring havde spillet de 6 indledende serier, endte Camilla på en 14. plads, Julie på 16. plads, Wilma på 24. plads og Kevin på 12. pladsen, hvilket var flot spillet af alle, uddyber Ole Ditlev Jensen.

Da der kun var 6 spillere fra hver række, som gik videre til kvartfinalen, var der ingen spillere fra Hjørring BC, som var videre i single. Det var ikke helt efter planen. Julie og Cecilie J. M. Dam spillede par ved UDM. Cecilie spiller i Trekanten KIF, som er en klub i Kolding. Julie Bendsen er en frisk pige på 13 år, der har bowlet 4 år i Hjørring Bowling Club. Hun bruger meget tid på bowling og har derved hentet mange fine resultater.


Julie fra Hirtshals sammen med Cecilie.

Cecilie spillede rigtig godt, Julie kæmpede noget med sit spil i starten, men fik pænt styr på det i de sidste par serier. Da de var færdige med at spille, kunne de se, de var på førstepladsen i par. Da var kl. 15.00, og så var det bare at vente på de to næste starter skulle blive afviklet. Det var først kl. 22:00 det var afgjort at de havde vundet guld i par.

Kæmpe tillykke fra os på FlaskePosten!

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments