Juleøllet fik fredag aften politiet på vejene

Tuborg frigav fredag aften deres populære juleøl, men langt de fleste lod heldigvis af samme grund bilen stå, da de skulle hjem.

4
Arkivfoto: Politi.dk.

Fredag aften blev juleøllet givet fri, som vi allerede har beskrevet det i artiklen om Cafe2 i Hirtshals.

Det fik desværre nogle nordjyder til at køre med promiller i blodet. Politiet var dog også på pletten rigtig mange steder for at kontrollere førerne for både alkohol og stoffer.

Mellem klokken 18.00 fredag aften og klokken 02.00 lørdag morgen blev 409 bilister således tjekket. Tre blev sigtet for spirituskørsel.

– Det er mindre end en procent af bilisterne, der har kørt spritkørsel, så noget kunne tyde på, at den præventive effekt virker, siger vagtchef Mogens Hougesen fra Nordjyllands Politi til TV2 Nord.

Vagtchefen betegner det som opløftende, at ingen af de standsede bilister var påvirket af stoffer.

Foto: Per Frank Paulsen

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments