Julemandsoplevelser i USA

Det er ikke småting, den lokale julemand Jakob Gislund udsættes for og oplever på sin tur til USA.

161

Vores lokale julemand, Jakob Gislund, er netop nu, som vores læsere har kunnet læse i den senere tid, afsted på Julemandsskole i USA.

Dagen i dag har budt på først en forelæsning omkring marketing. Her blev der lagt vægt på webavisers betydning i lokalsamfund. Samt brug af alle former for sociale medier. Helt fra Pinterest til Linked-in

Derpå skulle Julemanden arbejde med at snakke med børn. For hvordan er man i børnehøjde, når man er Julemand? Blandt andet ved at lytte og aldrig love noget med sikkerhed. Her er der store forskelle på Danmark og USA. En amerikansk julemand kan slippe afsted med at love at bede en bøn for et amerikansk barn, hvis de ønsker sig, at deres forældre finder sammen igen efter skilsmisser. Her talte den danske delegation om, at blot at tale med barnet og høre deres følelser er et stort skridt på vejen.

Dernæst blev Julemændene vist samtalens kunst i en praktisk demonstration. En børnehave var blevet inviteret, og en af kursuslederne påtog sig rollen som Julemand. Det gjorde han godt.

Er glasset halvtomt eller halvfyldt? Det klassiske spørgsmål havde University of Michigan undersøgt og lavede et foredrag om, hvordan ens syn på livet kunne føre til en gladere hverdag, men også mere kreativitet. Test udført af universitetet har vist, at 90% af børn i 5 års alderen er kreative, kun 50% af børn i 14 års alderen er det. Men værst er det for voksne over 25 år. Her er kun 10% kreative.

CNN var forbi skolen og fik en snak med vores Julemand. Dog ikke til nyhederne, men til en af deres mindre underafdelinger, der står for at lave små videoer med hyggeligt eller rart indhold.

Resten af dagen forløb med en køretur med det damplokomotiv, som blev brugt i spillefilmen Polarekspressen. Dog nåede Julemændene ikke helt til Nordpolen.

Og til sidst besøgte Julemændene verdens største julebutik “Bronners”, som ligger i Frankenmuth. En julebutik på størrelse med seks fodboldbaner.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments