Julekoncert med Moonjam på Restaurant Tannishus

Før julekoncerten med Moonjam er der mulighed for en lækker tre retters menu på Restaurant Tannishus.

279
Foto: Moonjam.

Alle kender sangene og musikken, som hittede sidst i firserne og halvfemserne. Nostalgi, melankoli, glæde, lykke, en dans og syng med oplevelse, der bare sætter sig smukt i din bevidsthed som et musikalsk minde, du ikke vil være foruden.

Moonjam er et dansk pop og rock orkester, der blev dannet i 1985 af brødrene Morten og Rasmus Kærså. De har gjort sig bemærket ved især instrumentalnumre. Hovedparten af numrene har saxofonen i en karakteristisk og tydelig rolle.

Morten Kærså har komponeret de fleste af gruppens melodier. Nogle af deres mest berømte sange er Østen For Solen, Gennem Ild og Vand, Bag De Blå Bjerge og instrumentalnummeret Sarai, som man givetvis også får at høre, når Moonjam fredag den 29. november giver koncert hos Åge Vinther på Restaurant Tannishus.

Før Bobby Ricketts, Maibrit Olesen, Rasmus og Morten Kærså går på scenen, vil man fra klokken 18 kunne nyde en spændende treretters menu, der for det første består af røget skinke med syltede rødløg, salat af grønkål og granatæble, appelsinmayo og mandelbrød.

Dernæst rosa andebryst og confiteret lår af berberieand med æble bagt med tyttebær og sort peber, rødkåls slaw, kartofler stegt med andefedt og laurbær samt hvid andesauce med urter. Til dessert er der kisebær flamberet i kirsch og cognac med mintflødeskum og Gløggis.

Koncerten koster 200 kroner, men for bare det dobbelte, altså i alt 400 kroner, får man menuen med i købet.

Køb billetter her: Moonjam på Tannishus

Merry Christmas ? Vi glæder os til Tannishus, koncert og koncertmenu, uuhhhmmm det bliver godt; gourmet OG kræs for øregangen ⭐?⭐

Gepostet von MOONJAM am Dienstag, 29. Oktober 2019

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments