
Julekoncert med Hjørring Kammerkor, som tirsdag den 29. november tager hul på julen med nogle af de mest elskede danske julesange og -salmer i flotte arrangementer for 6 til 8 stemmer samt engelske Christmas Carols, der fortolker julens glædesbud. Publikum får mulighed for selv at røre stemmerne, idet kammerkorets dirigent, Anne Mette Vennegaard, undervejs vil invitere publikum til at synge nogle af de velkendte julesange sammen med koret.
Koret består af 25 sangere fra det nordlige Vendsyssel og dirigeres af organist Anne Mette Vennegaard, organist ved Gug Kirke. Repertoiret er dansk og nordisk kormusik samt danske sange og salmer. Koret har endvidere opført en række af kormusikkens store værker, bl.a. Händels Messias, Bachs Juleoratorium og Johannespassionen i samarbejde med Ensemble Zimmermann. Senest har koret sunget Faures Requiem i Ansgars Kirke, november 2015.
Kulturhuset Den Svenske Sømandskirke tirsdag den 29. november kl. 19.30. Entré 50, – incl. et glas vin eller en sodavand.