Klitgården oser søndag den 3. december fra kl. 14 til 16.30 af julestemning med masse af boder ude og inde.
Du kan købe alt muligt lækkert til julen eller blot nyde hjemmebagte æbleskiver, grillpølser, vildt kød eller lækkert chokolade. Der er masse af aktiviteter for børn. Du kan prøve en hundeslædetur på hjul, ponyridning, få en musikalsk oplevelse, høre et juleeventyr i fortællerhjørnet eller bage pandekager over bål.
Du kan dog allerede kl. 13 komme i julestemning, når Tversted Kirke holder en kort julegudstjeneste. Efter gudstjenesten er der kl. 13.45 fælles optog mod Klitgården. Optoget føres an af KFUM spejdernes Brassband og flere hestevogne, hvor du kan være heldig at få en plads.
Selvom du ikke kan nå gudstjenesten, håber arrangørerne, at du kan deltage i det stemningsfulde juleoptog.
Ved Mariebo synges julen ind, inden der fortsættes til Klitgården.
Foto: Arkiv.