Julefrokost i Hjørring med rebelsk hår

De nordjyske frisørlaug Hjørring/Hirtshals og Skagen/Frederikshavn holdt på Hjørring Kro julefrokost for medlemmerne og deres personale.

291

Onsdag den 5. december holdt de nordjyske frisørlaug Hjørring/Hirtshals og Skagen/Frederikshavn på Hjørring Kro deres julefrokost for medlemmerne og deres personale. Temaet var Rebel 70’s & 90’s – farvepalet og grafisk makeup.

Aftenens underviser var kreative Beate, der arbejder ved Urban Klip i Aalborg til dagligt.

Deres Urban Klip er en af tre saloner, der ejes af Anne-Mette Mortensen fra Deres Frisør Brønderslev. Beate er trendsetter af format, en frisør med gejst og hårglæde.

En “upcoming” powergirl i frisørfaget, som vi kan forvente meget af i fremtiden.
Beate, har været uddannet i fire år og påtager sig gerne titlen som en skør frisør.

Som frisør er Beate ikke bange for at lave noget nyt, anderledes og frækt hår. For Beate er lækkert hår mange ting, men hun elsker hår der kan noget andet end det “normale” hår kan, som for eksempel at vække opsigt på en positiv måde.

Kilde og foto: de nordjyske frisørlaug

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments