Der var noget befriende og ligefrem livsbekræftende ved det lille drengebarn, som allerede før gudstjenestens start juleaftensdag gik nysgerrigt, men tydeligvis også en smule forundret rundt i midtergangen og kiggede med store øjne på de voksne i Emmersbæk Kirke.
Det flugtede desuden fornemt med sognepræst Aksel Tofts indledende replik, idet han med et blink i øjet og et lunt smil på læben spurgte, om der var børn og barnlige sjæle til stede, hvilket i den grad stemte sindet og ramte en juletone klokkerent i hvert fald hos nærværende skribent.
Jesusbarnets fødsel er i sagens natur og teologisk set tillige det centrale omdrejningspunkt for enhver kristen julegudstjeneste, men samtidig understregede Aksel Toft i sin prædiken det iboende skisma, der ligger i lige præcis dette drengebarns kommen til verden, hvor Gud trådte ind i menneskelivet i skikkelse af Kristus.
Videnskaben kan for så vidt begribe og forklare en naturlig undfangelse og fødsel, men kan simpelthen ikke rumme Kristus. Dermed kommer tro og videnskab i nogles øjne til at stå som problematiske modsætninger. Her insisterede den lokale sognepræst imidlertid på kristendommens placering af troen midt imellem følelser og fornuft.
Den diskussion skal der ikke her tærskes mere langhalm på, men hvor var det altså, som allerede nævnt, livsaligt både før og flere gange under denne julegudstjeneste med netop dette budskab om troen som medierende kraft at opleve det lille drengebarns spontane nærvær.
Disse stilfærdige og uforstilte indslag i liturgien var næsten bogstavelig talt som små åbenbaringer sendt fra himlen på en juleaften.
Glædelig jul!
Den 29. december klokken 10.30 er der afskedsgudstjenste for Aksel Toft i Emmersbæk Kirke.