
At julebjesken hvert år kommer på laboratoriets hylder på Hirtshals Museum op mod jul er ingen hemmelighed – i år sker det fra om aftenen tirsdag den 3. november, hvor Hirtshals Museum kl. 19.00 inviterer indenfor til bjeskforedrag.
Her kan du høre om Signe Hansen – bjeskens dronning og om bjesken på Hirtshals Museum. Denne aften vil der naturligvis være særligt fokus på julebjesken. Her kan du høre nærmere om de tre forskellige julebjesker på museet, nemlig Hugos Julebjesk, Kræn Man’s Bjesk og Stygge Krumpen.
Inkluderet i de 50 kr., som det koster at deltage ved aftenens arrangement, er der smagsprøver på de tre julebjesker, og eftersom de også frigives på hylderne denne aften, kan man naturligvis også få lavet sin egen flaske julebjesk, som man kan tage med hjem og nyde i den søde juletid.
Husk blot at medbringe en flaske uåbnet Brøndums Snaps til formålet. Herefter er der indtil jul mulighed for at få lavet en julebjesk i museets åbningstid, som er tirsdag og torsdag 11.00-16.00.
På billedet ovenfor ses hjemmesygeplejerske Signe Hansen og museumsleder Hugo Nielsen, som i deres tid har stået bag de forskellige bjeskopskrifter, der vil blive omtalt til foredraget tirsdag den 3. november