
I Hirtshals var indskolingen tirsdag i kirke til juleafslutning. Her var det sognepræst Bjarne Hougaard, som sammen Bente Nedergaard Larsen indledningsvis talte kirkeklokkens bedeslag med eleverne.
Dernæst blev Et barn er født sunget, hvorefter Bjarne Hougaard læste noget af juleevangeliet op for eleverne. Endelig sang de Barn Jesus små, som Bente Nedergaard Larsen havde lært eleverne at illustrere med gestikulerende fagter.
Barn Jesus i en krybbe låsynges af børn fra 0.-4. klasse ved dagens juleafslutning
Geplaatst door Hirtshals og Emmersbæk kirker op dinsdag 19 december 2017
Under et indlevet krybbespil så man Bjarne Hougaard i rollen som krovært, mens Bente Nedergaard Larsen læste historien om Josef og Maria, som kommer til kroen, hvor barnet bliver født i stalden. Afslutningsvis blev der sunget Glade jul, bedt Fadervor med efterfølgende velsignelse og til slut Dejlig er Jorden.
Tilbage på skolen var der julehygge i klasserne og julebal i gymnastiksalen med de traditionelle sanglege, som blev forestået af Jakob Gislund. Til sidst samledes alle i klasserne for at ønske hinanden glædelig jul og godt nytår.