Jul på Tronsmark Gl. Skole

Mangler man en helt speciel julegave, kan man både købe eller få inspiration til den hos Jytte Meier på Tronsmark Gl. Skole.

308

Indtil den 22. december holder galleriejer Jytte Meier åben fredag, lørdag og søndag fra kl.10 til 17. på Galleri Tronsmark.

Står du således og mangler en gave, er der rigeligt at vælge imellem i de hyggelige lokaler på den gamle skole. Er du til smykker, kan Lotte Krage måske være den kunsthåndværker, som du skal kigge lidt nærmere på. Hun vil være i galleriet og udstiller sine flotte håndlavede smykker. Endvidere er der Anni Vink, som ligeledes udstiller i det gamle klasseværelse, som kan være noget for dig, der søger noget strik eller nålefilt.

Skal huset derhjemme forskønnes med et maleri, er der et hav af forskellige at vælge imellem. Annette Kjær og Jytte Meier har begge en del malerier i forskellige størrelser hængende i galleriet. Galleriet er kort fortalt fyldt med kunst til enhver pengepung og er altid et besøg værd.

Fra årets sidste udstilling

Foto: Jens Kranen Photography.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments