Fra kl. 11 lørdag den 1. december er der julemarked i Uhrenholdts Gård. Både ude og inde. Og det har bredt sig til det gamle Rugbrødsbageri, hvor der også vil der være noget at komme efter. Og endnu engang er kvalitet nøgleordet.
Samtidig inviterer Vrå Beboer- og Erhvervsforening til trailermarked fra kl. 9 i baggården lige syd for Uhrenholdts Gård. Man inviterer naturligvis kræmmere, men også private, der har gode sager liggende – og det koster ikke noget at være med. Man kommer bare…og bliver der fyldt op, vil man tage Smøgen i brug
Det er på mirakuløs vis også endnu engang lykkedes at få julemanden til at komme. Han og hans hulde viv havde ellers sagt de havde for travlt, men med Nordjyske Jernbaners gode køreplaner, kunne det lige presses ind at de ankommer med toget kl. 15.15 …men julemanden og hans kone forlangte, at alle skulle gå om juletræet i Uhrenholdts gård kl. 15.30 …og at alle artige børn i Vrå og omegn skal have en godtepose – og sådan bliver det.
Det stopper imidlertid ikke her. Nogle af byens butikker…bl. a. Petit og SuperBrugsen, der har medisterfestival fra kl. 7 til 20, samt Vrå Bryghus…har også et og andet i ærmet, så sæt kryds ved lørdag den 1. december, for den dag vil der virkelig være jul i den gamle Stationsby.