Fredag den 24. november tændes juletræet i byen. Der serveres varm Gløgg til de voksne, og måske lidt godt til ungerne. Julemanden kommer forbi og hjælper med at tænde træet.
Allerede fra kl. 16. serverer Dag’li Brugsen pølser og drikkevarer foran Brugsen. Træet tændes kl. 17.00, hvor der er al mulig grund til at møde op.
Den 25. november starter Aktivitetshuset Solhjem deres traditionelle julemarked, og der er basar i Sognehuset hvor voksenkoret synger.
Basar i Bjergby-Mygdal Sognehus
Basar afholdes lørdag den 25. november kl. 10-15 i Bjergby-Mygdal Sognehus ved Bjergby Kirke. Voksenkoreret synger, og der er modeshow. Der serveres smørrebrød , ser er tombola, salgsboder m. håndarbejder, hjemmesyltede ting, bagværk, lys, kort, bøger, dekorationer, pyntegrønt m.m. Der kan købes kaffe, te og saftevand med hjemmebag
Julemarked i Aktivitetshuset Solhjem
Julemarked med hobbyfolket og masser af kunst. Hele huset er fyldt med gaveideer og juleting. Aktivitetshuset Solhjem ligger ved Peterspladsen lige overfor Bjergby Kirke. Julemarked afholdes lørdag den 25. og 26. november, 2. og 3. december. Alle dagene fra 11 til 16. Kunstere er bl.a. Kresten Andersen, Hans Gøgsig, Ingrid Christiansen.
Uggerby Husflid
Uggerby Husflid som er en del af Aktivitetshuset Solhjem holder også åbent, så du har mulighed for at prøve drejebænke, og se alle de spændende ting der kommer ud af de gamle håndværk. Husflid er kreativt håndværk, der vil være mulighed for at købe kunsthåndværk, billedkunst, hobbyting, håndarbejde, træting, smykker og broderi. Kl. 12,00 kan der købes gammeldags risengrød, med sukker kanel og en smørklat i og nisseøl til.