Jubilæum for første LP af Ib Grønbech

Det er i dag 30 år siden, at Ib Grønbech startede på indspilningen af sin første LP, der fik titlen "Så går tiden med det".

13

Ib Grønbech er egentlig født i Løkken, men han flyttede som dreng med familien til Hirtshals. Når han skal nævnes i dag, skyldes det såmænd et jubilæum.

– I dag er det præcis 30 år siden, jeg gik igang med at indspille min første LP “Så går tiden med det” i Stuk-studiet, fortæller således den populære musiker.

Ib Grønbech spillede oprindeligt trommer i et spejderorkester, men kastede sig så over guitar, orgel og el-bas. I mange år spillede han til bal i forsamlingshuse og haller.

Blandt hans største hits er ”Peter lå i telt” i duet med Jodle Birge og “Hvorfor må jeg ik’ få Beatles-hår?”. Ligesom han  har leveret melodier og tekster til blandt andre Brødrene Olsen, Richard Ragnvald og Tørfisk samt musik til ”Jul på Kronborg”.

Desuden er han en flittig stenhugger, hvilket Hirtshals har fået glæde af, idet hans værk “Det sidste skrig” med klar reference til det verdensberømte maleri “Skriget” af den norske kunstner Edvard Munch i dag står foran Slagter Winther.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments