Jubilæer i 2018 og 2019 for henholdsvis Hjørring og Hirtshals

Økonomiudvalget har indstillet til udarbejdelse af en overordnet konceptbeskrivelse for byernes jubilæer, idet der afsættes 800.000 kr. til finansiering af aktiviteterne i Hjørring og Hirtshals.

10

I 2018 er det 775 år siden at kong Erik Plovpenning gav startskuddet til Hjørrings udvikling som by og købstad. Han udstedte 31. marts 1243 købstadsprivilegier til Hjørring og sikrede dermed indbyggerne gunstige vilkår for handel og dermed byudvikling.

I 2019 er det 100 år siden at staten iværksatte en storstilet byudvikling i Hirtshals. Ministeret for Offentlige arbejder satte da gang i byggeriet af havnen og samme år blev der udskrevet en byplankonkurrence for den bydannelse, som man forventede at havnebyggeriet ville afstedkomme. Staten havde på forhånd eksproprieret 314 tønder land til udbygningen af den kommende by.

Kommunens to største byer runder dermed et skarpt hjørne og det vil være naturligt at markere disse jubilæer, for at profilere byernes historie og udvikling i både en bosætningsmæssig og turismemæssig sammenhæng. I Hjørring har byens fødselsattest været anledning til festligheder både i 1943, i 1968 og i 1993.

Der er blevet udgivet en bog, dels ved 700 års jubilæet og dels ved 750 års jubilæet, og der har været afholdt events af større eller mindre omfang omkring årsdagen.

Den meget yngre by Hirtshals har ikke i samme grad fejret 1919 som byens fødselsår, men det tigerspring som statens initiativer – på baggrund af ihærdige lokale politikeres vedholdende pres – betød for Hirtshals er en rigtig god anledning til at genfortælle historien om denne i dansk byudviklingshistorie helt særlige by.

Det foreslås, at byernes jubilæer markeres med fokus på initiativer, som kan have en blivende værdi og at der iværksættes en proces, der kan resultere i en konceptbeskrivelse for begge byers jubilæer, hvor inddragelse af borgere, erhvervsliv, museer, fonde med videre spiller en stor rolle.

Konceptbeskrivelsen forelægges Økonomiudvalget til godkendelse i løbet af foråret 2017.

Kilde: Hjørring Kommune.

Foto: Arkiv.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments