En dejlig uge sluttede fredag for Søren Dissing og de andre hjælpere til Fodboldskolen i Tårs. Knap 80 børn har brugt første uge af sommerferien på fodbold.
– Det med at sove længe har ikke været noget, de unge har gjort i den forgangne uge med træning fra klokken 9.00 om morgenen og frem til kl. 15.00. Det fortæller nok også, hvorfor trætheden let kunne indfinde sig, når forældrene afhentede børnene om eftermiddagen, siger Else Strauss Harpsø.
De dygtige trænere har sørget for, at alle børnene virkelig har fået en på opleveren. Der er spillet kampe, der er leget, dystet og flere har lært nye seje finter, fundet nye venner og et er sikkert. Mange vender forventeligt tilbage i 2019.