Josephine er ankommet og knokler på klinikken i Gambia

Lokale Josephine Obenheimer Mørch Jensen med rødder i Tårs er som tidligere omtalt igen rejst til Gambia som frivillig for SVF Skagenskolen..

267

Der er nu gået et par uger, siden lokale Josephine Obenheimer Mørch Jensen sammen med andre frivillige fra SVF Skagenskolen fløj til Gambia.

De startede med at overnatte på hotel af frygt for at vejene i landsbyen var ødelagte og fyldte med vand og dermed ville gøre vejen til landsbyen næsten umulig i nattens mørke.  Det var en fornuftig beslutning, selvom vejene senere viste sig meget fine, idet de uden problemer ankom til landsbyen Sambuyan.

– De sidste dage har virkelig været i klinikkens tegn. Mange elever fra skolen kommer med hovedpine og mavepine. Dette skyldes som oftest, at de ikke har fået mad og derfor er sultne og bliver dårlige i varmen, skrev Josephine forleden fra Gambia.

Den sidste ting, som de ofte møder på klinikken, er lungebetændelse og halsbetændelse, som skyldes de dårlige soveforhold, der gør, at børn og voksne får træk.

Klinikken er imidlertid tømt for medicin, så de har gjort rent i skabene og dermed gjort dem klar til det medicin, som de skal ud at købe.

Skyggepladsen begynder igen at tage form, efter vi besluttede at hyre en ny lokal murer,  slutter Josephine fra Gambia.

Man kan følge hende her: Josephine i Gambia

Link til tidligere artikel

Josephine rejser igen til Gambia

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments