
Det var en amatørkonkurrence i Fyns Tivoli i 1958, der blev begyndelsen på en lang karriere for den 15 årige sanger og guitarist Reimar Kristensen.
Hans første profesionelle job blev samme år ved indvielsen af Allesøhallen på Fyn. Det stod dog ikke skrevet i kortene, at han skulle blive en af landets mest populære og folkekære kunstnere.
Allerede tre år efter i 1961 lå han sammen med Danmarks første rockband The Cliffters nr. 1 på den danske hitliste med ”How wonderful to know”.
Senere udsendte gruppen en stribe plader, der alle blev udsendt uden for Danmark. Størst succes fik ”Django”, der stadig sælges i Japan.
Da Reimar i 1963 skulle lanceres som solist, fik han kunstnernavnet Johnny Reimar, og sammen med The Scarlets turnerede han herhjemme og i de øvrige skandinaviske lande. Det blev også til et besøg i den berømte Star Club i Hamburg, hvor The Beatles kort forinden havde optrådt. Det var starten på Reimars tyske karriere med ni single udgivelser på tysk.
I 1964 besluttede Reimar også at synge på modersmålet, og det blev blandt andet til ”Lille fregnede Louise”, ”De violer du plukker” ,”Bind dit gule hårbånd”, ”Sikke en fest”, ”Du burde købe dig en tyrolerhat” og mange flere. Det var sidstnævnte, der gav ideen til Johnny Reimars populære partyplader, der har solgt mere end en million eksemplarer.
Her var der grundlag for at optræde med det store partyorkester i landets sportshaller i mere end 25 år
I 1977 lancerede Reimar Smølferne herhjemme, og den første plade solgte flere end 100.000 eksemplarer på rekordtid.
Ved et tilfælde blev The Cliffters gendannet i Tivoli i 1987, og det er foreløbig blevet til flere tusind koncerter over hele landet.
Johnny Reimar har også optrådt som studievært i adskillige TV-programmer som eksempelvis ”Kun for sjov”, ”Blind passager” og ”Fællessang på Bakken”.
I de senere år har Johnny Reimar givet et utal af optrædender med sit populære ”fællessang-show”
Reimar slog i 2000 igennem som ”gud” for de unge og turnerede i en årrække på landets diskoteker og festivaller.
Samme år blev han slået til ridder af Malteserordenen. En hæder for sit store velgørende arbejde med børn i Thailand og Grønland.
Lørdag den 30. april optræder Johnny Reimar så på Hotel Skaga i Hirtshals.
Bestil billet på [email protected] eller telefon 9894 5500.
Koncert
2 retters dansk middag og koncert.
kr. 395,- pr. person
Koncert og overnatning
Eftermiddagskaffe med hjemmebag, 2 retters dansk middag, koncert, overnatning på dobbeltværelse og morgenmadsbuffet.
kr. 895,- pr. person