John Bagger (S): Først Sysseltinget og nu Vendelbohus

Socialdemokraten John Bagger kæmpede forgæves for bevarelse af Sysseltinget, men vil nu ufortrødent fortsætte kampen for Vendelbohus.

748

Af John Bagger

Byrådskandidat
Socialdemokratiet
Tåsingegade 11
Hjørring

Det seneste budget i kommunen for perioden 2018- 2021, har ikke budgetteret med Vendelbohus ud over 2019. Vendelbohus fungerer i dag som kulturhus, med 50.000 brugere årligt og der kunne sikkert komme flere brugere, hvis byrådet ville komme med udmeldinger om husets fremtid.

Vi har en teatersal som er 110 år gammel, som i mine øjne er bevaringsværdig og hvor Hjørring Teater sikre forestillinger fra forskellige teatre fra hele landet. Hvor skal de i fremtiden spille?

Den rytmiske musik, både til det brede publikum og mere specialicerede områder finder sted på Vendelbohus, hvor skal der fremover være lokaler til dette?

Og alle foreningerne som bruger Vendelbohus på forskellige måder, er der kommunale lokaler andre steder til dem?

Jeg vil i byrådet arbejde for at Vendelbohus ikke kommer til at lide samme skæbne som Sysseltinget. Brugerbestyrelsen skal have et realistisk budget at arbejde med, for hele byrådsperioden.

Jeg vil arbejde for at Hjørring Kommune ikke forsætter med at sende kulturkroner ud af kommunen, men bruger den på Vendelbohus i stedet, hvorfor sende penge Nordskov produktionen i Frederikshavn, når der planlægges med lukning af egen kulturinstitution.

Jeg vil ikke lægge stemme til en lukning af Vendelbohus og jeg vil bruge min energi på at få et samlet byråd til at se behovet for et kulturhus som Vendelbohus.

Jeg kæmpede for Sysseltinget og nu vil jeg kæmpe for bevaringen af Vendelbohus.


Frem mod det næste kommunalvalg, der finder sted den 21. november, vil vi på den lokale webavis slippe debatten fri og sætte fokus på den lokalpolitik og de politikere, som har indflydelse på livets gang i Hjørring Kommune.

 

3 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments
8 år siden

Det er da klart, det skal jo lukke. Efter det fine nye teater, som jo nok kan tømme kassen. Det er ikke uventet. John Bagger

8 år siden

Godt brølt, John. Sysseltinget var råddent. Vendelbohus er det ikke og skal bruges til kulturelle aktiviteter, som ikke kan rummes i teateret, herunder rytmisk musik, omrejsende teater, folkemøder, danseskole, politiske kampagner, orienteringsarrangementer om småt og stort, koncerter i Vendsyssel Festival, valghandlinger, osv.

8 år siden

VALGFLÆSK.