Jørgen Bing (SF): Massive borgerprotester får mig til at stemme nej til denne lokalplan

Massive protester sammen med hensynet til toplærken og den okkergule pletvinge får Jørgen Bing fra SF til at stemme nej til lokalplanen vedrørende Doggerbanke.

1043

Af Jørgen Bing
Medlem af Hjørring Byråd
Socialistisk Folkeparti

Jeg har i mange bymidtesager – ikke mindst i vores hovedby Hjørring – altid ønsket at værne om bymidterne og deres interne sammenhængskraft.

Vi har over hele landet set mange eksempler på bymidter, der punkterer, når man udlægger handel til periferien. Som barnefødt i København kan det måske være lidt svært at vurdere, om Stoltzes Plads skal regnes som bymidte eller periferi. Men det er blevet tydeligt for mig i løbet af høringsperioden, at den ikke opfattes som en del af den egentlige bymidte. Og derfor er der en oplagt risiko for, at det reelle bycentrum vil blive yderligere svækket i en by, der i forvejen er så kraftigt udfordret af blandt andet befolkningstilbagegang og en manglende bystruktur fra starten af.

I den forbindelse gør de meget massive protester fra Hirtshalsborgerne naturligvis også et stort indtryk. Det er jo dem, der skal leve med den beslutning, vi tager onsdag aften. Ikke mindst indstillingen fra Hirtshals Handel & Erhverv, som jo traditionelt engagerer sig meget kraftigt i byens udvikling og struktur – og véd hvor skoen trykker – gør indtryk.

Og endelig: I forbindelse med vedtagelsen af planen om et lægehus på Cirkuspladsen, samt ved asfalteringen af P-pladsen foran Netto, har vi svækket levevilkårene for den sidste lille population af toplærke i Danmark – nu kan vi ikke byde hverken den eller den okkergule pletvinge yderligere forringelser, hvilket et udlæg på Stoltzes Plads trods alt vil udgøre – så alt dette sammenholdt med de massive borgerprotester, får mig til at stemme nej til denne lokalplan.

3 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments
Emmy kruse
3 år siden

Tak for udvist civilcourage
 

Niels Simonsen
3 år siden

Ja det gælder jo om at få lukket og stoppet udviklingen af alt handelsliv i Hirtshals så vi alle skal til Hjørring – så stem endelig nej og lad os få lukket butikslivet i Hirtshals

Vinther
3 år siden

Tak Jørgen