Iværksætteriet henimod egen virksomhed har indtil videre været en spændende proces for socialkonsulent Jesper Kjærgaard.
– Jeg har været til samtaler med Erhverv Hjørring. Jeg er netop nu tilknyttet UCN Next Step, som er et iværksætter forløb. Og onsdag den 9. oktober, starter jeg på en iværksætteruddannelse. Fortsætter dog selvfølgelig stadig på pædagoguddannelsen, fortæller den glade iværksætter Jesper Kjærgaard.
– Jeg har igennem de seneste mange år gjort mig et hav af erfaringer indenfor netop det felt, som jeg nu vil udbyde til andre. Afholdt praksisfællesskaber for forskellige befolkningsgrupper. Været træner, leder, spiller og i bestyrelser i foreningslivet. Jeg har været igennem et utal af kurser med DGI, DHF, og taget et kulturpilot kursus. Derudover er jeg en ildsjæl og iværksætter. Jeg får rigtig mange idéer og jeg ser muligheder i det meste.
Iværksætteren føler sig kort fortalt rigtig godt klædt på til at komme i gang med de ydelser som han nu tilbyder via virksomheden.
Hvad gør en socialkonsulent?
Det spørgsmål er han flere gange blevet stillet. I bund og grund tror han på, at læring sker mellem mennesker. Altså i praksisfællesskaber, hvor vi er sammen om noget.
– Mine ydelser består af konsulentbistand for kommuner, foreninger og private. Jeg vil hjælpe blandt andre borgere, der på en eller anden måde er tilknyttet kommunerne, samt private med at blive en del af et praksisfællesskab. Uanset, om det er sport, spejder, oplevelser eller andet. Jeg vil arbejde med at styrke de enkeltes selvværd, selvtillid og livsglæde, fastslår socialkonsulenten.
– I forbindelse med foreninger tager jeg ud og hjælper nye trænere i gang, så de får en god og tryg opstart. Ydermere tager jeg ud og booster nuværende trænere. Igangsætter refleksion over trænernes egen praksis. Småprovokere og forsøger at sætte nye tanker i gang, uddyber Jesper Kjærgaard.
– Derudover sammensætter jeg åben skole forløb, hvor skoler, foreninger og erhvervsliv kan få mig til at sætte forløb sammen, som de reelt bare skal møde op til. Det vil få de implicerede til at kunne bruge deres tid andetsteds, og samtidig få dirrentieret undervisning, samt følge lovgivningen om åben skole.
Til at kunne udføre disse ydelser på bedste vis er iværksætteren i fuld gang med at oparbejde et stort netværk af samarbejdspartnere i form af foreninger og lokationer med mere
Eksempelvis kan socialkonsulenten få borgere eller klasser ind, som kunne være interesseret i badminton. Så kan han trække på sine samarbejdspartnere, som kan være med til at give elever og borgere plads til at prøve badminton, for at finde ud af om det kunne være spændende at gå til.
– Derudover arbejder jeg også med events. Både store og små events og gerne med et pædagogisk twist indover. Eksempelvis kan jeg have forskellige hjælpere med, som har brug for nogle succesoplevelser, som de så får ved at hjælpe til. Eller måske være med til at give en scene til nogle borgere, musikere eller andet, som har noget på hjertet, slutter Jesper Kjærgaard.
Til de events har han selvfølgelig brug for lokationer, som gerne vil bidrage til, at sådanne ting kan komme op og stå. Har man interesse i det, kan man finde mere info hos Socialkonsulent Jesper Kjærgaard.
Socialkonsulent Jesper Kjærgaard indgår samarbejde med B75 i Hirtshals