Her får vi historien om den illegale sejlads fra Danmark til England med Hirtshals kutteren ”J. N. Fibiger” og besætningen med Jens Peter Vadsager, Harald Fibiger, Thomas Houbak og Frank Engbjerg.
Formålet med sejladsen var at få folketingsmand og modstandsmand Robert Stæremose i sikkerhed i England i oktober 1944. Jens Peter Vadsager fortæller om selve sejladsen, opholdet i England de sidste måneder af krigen, og om Islands-fiskeri fra tiden derovre. Allan Hjorth Rasmussen og Inge Larsen fra Nordsømuseet har filmet og lavet lyd.
Filmen er produceret i 1985 af Hirtshals Museum og Nordsømuseet for Hirtshals Lokal TV. Filmen varer ca. 55 minutter.
Kilde: Hirtshals Byjubilæum.