Hvis du har realkreditlån i din bolig eller sommerhus i et af selskaberne Totalkredit A/S og Nykredit A/S, som ejes af Foreningen Nykredit, kan du stemme på Jens Otto Størup.
Jens Otto Størups mærkesager er:
1) Realkredit skal tilbydes i hele Danmark – også i yderområder!
2) Den kommende børsnotering af Nykredit må ikke gøre det dyrere at være låntager!
3) Kunder i Nordjylland skal fortsat tilbydes en lokal og nærværende boligrådgivning!
– Selve valgprocessen er desværre ikke særlig online-agtig og derfor noget tung. Den er heller ikke nem for os, der bor i de yderste dele af regionen, idet selve valghandlingen foregår på valgmøder i Aalborg den 28. februar og Randers dagen før, oplyser Jens Otto Størup.
– Her skal dem, som vil stemme, møde op. Dog er der en mulighed for at afgive en fuldmagt, som der så er andre, der kan bruge til at stemme med. Jeg er nu i gang med at indsamle fuldmagter. Hvis du har lån i Totalkredig eller Nykredit kan du hjælpe mig, uddyber Jens Otto Størup.
– Du skal blot udfylde den fuldmagt, som der linkes til nedenfor med dit navn, adresse og adresse på ejendommen, og underskrive (side 2). Feltet med “Fuldmagtshaver” udfylder jeg. Derefter kan du skanne den ind eller tage et foto (af begge sider) og sende den til mig på mail: jostorup@gmail.com, forklarer kandidaten videre.
Hans plan er at samle alle fuldmagter sammen i den kommende uge inden den 3. februar.
Link til download: Fuldmagt