Den såkaldte model 2, som Hirtshals Skolecenter foreslår i høringssvaret om ny struktur på skoleområdet, er efterhånden velkendt og nyder bred opbakning fra de beboere, der arbejder for at beholde en skole i Tornby. Således også hos en af ildsjælene i den dynamiske stationsby mellem Hirtshals og Hjørring.
– Hvis forældrene fortsætter den opbakning til de tre skoler, som for tiden kan konstateres, vil Hirtshals modellen være en farbar vej uden de helt store gener. I hvert fald ikke de gener, som forvaltningen folder ud i det udsendte høringsmateriale. Tilgangen i model 2 er, at vi ved, der kommer nogle små årgange, de er kendte, og der vil blive taget hånd om dem i samråd med forældrene, forklarer således Jens Otto Størup.
– Hvis forældrene ikke bakker op om skolerne, kommer vi ikke til at bevare tre skoler i det geografiske område, som skolecentret udgøres af. Det siger jeg ud fra en antagelse om, at det transportcirkus, som skitseres i forvaltningens høringsmateriale, jo ikke er gangbart. Det tror jeg godt, at forvaltningen ved, uddyber Jens Otto Størup, der selv bor i Tornby.
– Jeg mener godt, at skolebestyrelsen kan tillade sig at basere deres høringssvar på de helt aktuelle erfaringer og den viden, som deres skoleledelse ligger frem nu. Der ligger naturligvis også i dette, at hvis ikke forældrene i Hirtshals, Horne og Tornby bakker op om skolecentret, ja, så vender denne dagsorden tilbage, noterer han.
– Jeg kender godt COWIs modelmetodik fra transportområdet og mit bud er, at deres beregninger er baseret på forældrenes adfærd og valg de seneste år. Jeg ved ikke, hvor lang tid de går tilbage, men der er ikke nogen tvivl om, at man ikke skal mange år tilbage, før der i Tornby var en usikkerhed og nogle små årgange, som fik flere forældre til at flytte deres børn til Hjørring.
– Efter, hvad skoleledelsen siger, og hvad vi også kunne se i forbindelse med stiftelsen af privatskoleforeningen, er der nu et stort ønske hos de nye forældre i Tornby om at bevare vores skole. Der er så at sige sat en prop i vandringen mod Hjørring, håber jeg. Sådanne ændringer og stemninger kan en COWI model aldrig fange, og derfor skal man altid også huske at sætte en finger i jorden, når man sidder med COWI tal, konkluderer Jens Otto Størup.
Sammen med de andre i foreningerne bag høringssvaret fra stationsbyen håber han, at byrødderne i Hjørring derfor sætter en finger i jorden og ser bredere på Tornby end bare lige nogle modeltal fra COWI. Foreningernes fokus har været stationsbyen som bosætningsområde, hvor de ser mange positive tendenser og betydningen af en lokal skole.
