Jens Otto Størup: Den bedste gave er at kunne give

Vores jul i år blev holdt i Moshi, Tanzania, ved foden af Kilimanjaro. Det blev en meget anderledes jul - på den gode måde. En oplevelse for livet, forsikrer Jens Otto Størup.

766

Af Jens Otto Størup
Tornby

Det største indtryk fik vi, da vi besøgte landsbyen Newland og børnehjemmet, hvor vores datter Emma har været frivillig lærer i 3 måneder sammen med sin veninde Laura.

For nogle uger siden lavede Emma og Laura en lille penge indsamling hos os familier i Danmark. Den rakte til at hver af de 40 børn fik et sæt tøj, et par sko, en ny tandbørste, reparation af legeplads og fodboldmål samt masser af ris og øvrigt mad.

Vi havde taget 2 nye læderbolde med og var med i den sidste lektion. Her introducerede Emma og Laura børnene for “hygge”. Det endte med fællesdans, slik og så en varm fodboldkamp (se video 38 sekunder, husk lyd).

Børn og familier i en landsby som Newland lever et meget anderledes liv end os. Alt vi gjorde og sagde skete med stor respekt for denne forskel. De har en meget begrænset adgang til materielle goder, uddannelse, jobs, m.v.

Deres hverdag foregår ikke på værelset, i stuen eller i sportshallen. Den foregår på skolen, på en meget begrænset legeplads, på “fodboldbanen” eller hvor de nu møder landsbyens andre børn.

Vores to drenge, Johannes og Oskar, ville ligestille sig med deres modspillere i fodboldkampen og tog deres sko af. Det fortrød de rimelig hurtigt og de fik deres grinende modstanderes accept til at tage dem på igen.

Hermed en stor opfordring til unge danskere om at bruge det obligatoriske sabbatår til at bidrage til forståelse, udvikling og uddannelse i områder som Newland.

Det er en ren win-win.

Gepostet von Jens Otto Størup am Donnerstag, 27. Dezember 2018

2 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments
Mdela
5 år siden

For en god ordens skyld. Andet farvebillede fra oven-det er Jens Otto til venstre ?

Mdela
5 år siden

Farve billede nr. 2 fra oven, det er Jens Otto til venstre ?