For mange er et besøg i Aalborg lig med en tur på byens traditionsrige skøjtebane og efterfølgende et glas gløgg og en æbleskive på en af cafeerne på C. W. Obels Plads.
I år kan man roligt slibe skøjterne ekstra godt, for nu bliver det en spritny bane, man kan køre på, hvilket ikke mindst skyldes ekspertisen hos Kølemadsen A/S i Hirtshals.
Den lokale virksomheds direktør Jens Lund Madsen, som har taget ovenstående foto, er da også rigtig godt tilfreds med resultatet og banen, som på lørdag åbner i Aalborg.
Program for åbning af den nye skøjtebaen
Kl. 12.00: Åbningstale og lystænding ved Rådmand for Sundheds- og Kulturforvaltningen Mads Duedahl.
Kl. 12.05: Opvisning af ’Aalborgs Skøjteprinsesser’ fra Aalborg Skøjteløberforening.
Kl. 12.15: Rådmanden, Aalborg Pirates og AAB Ishockey spillere viser deres skøjtefærdigheder.
Kl. 12.25: Skøjtebanen er åben for alle, du kan møde Aalborg Pirates, og der er gratis varm kakao ved Søgaards Bryghus til de første 100.
Kilde: TV2 Nord.