Jens Brændgaard fylder 70 år

Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det, men den tidligere handelschef Jens Brændgaard fylder i dag 70 år.

697

Det er som nævnt ovenfor ikke til at se det og da slet ikke på mandens energiske aktivitetsniveau, men ikke desto mindre er det altså såre sandt, at Jens Brændgaard i dag fylder 70 år.

Alderen bekræftes imidlertid ikke bare af dåbsattesten, men nok så meget af et imponerende og hæderværdigt CV. Ikke for ingenting har den tidligere handelsformand Jørgen Jensen ved flere lejligheder og med et varmt glimt i øjet givet sin handelschef, der blandt meget andet har været købmand og vaskeriejer, diagnosen DAMP.  Der skal dog ikke her tærskes langhalm på alle de flotte og merkantile meritter hos den tidligere chef for Hirtshals Handel & Erhverv.

Til gengæld skal der leveres et hatteløft og lyde et desto højere tillykke til thyboen Jens Brændgaard, der igennem så mange år har ydet en kæmpe indsats for handelslivet her i det nordvestlige Vendsyssel.

Foto: Fotografen Hirtshals.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments