Af Jelle Kjærgaard
Forrige uge, var jeg i Hirtshals for at se lokalbrag mellem Hirtshals og Tornby, og der blev spurgt om jeg ikke også kom forbi en tur til kamp i går. Synes det er fedt at tage ud og se håndbold, så selvfølgelig.
Kampen i går, var ret fed. Den var tæt og blev rigtig intens. Og det er det jeg synes der er fedt ved håndbold, og også der man lære rigtig meget. Hvordan håndtere man pressede situationer. Kan man holde hovedet koldt?
Men fed kamp i går, som vist nok endte 24-22. Efter det første kvarter var der kun scoret en lille håndfuld mål. Det var ikke meget.
Gamle spillere & stolthed omkring fundamentet
Når jeg kommer ind i hallen, gør det mig oprigtig glad, at se nogle af mine gamle spillere. Både dem der spiller, og dem der kigger på. Det er fedt at se de bevarer motivationen og lysten til at fortsætte med sporten.
Samtidig synes jeg det er ærgerligt, at se hvor mange af det gamle herrehold der ikke er der mere. Der kan selvfølgelig være mange årsager. Men det er sgu lidt øv.
Selvom mange af de gamle spillere er skiftet, eller stoppet, synes jeg det er ret fedt at vide at vi har bygget et fundament op om herresiden i Hirtshals Håndboldklub. Et fundament, som ikke ser ud til at kunne rokkes med lige foreløbigt. Og et fundament, som nye trænere, nye spillere og gamle spillere bygger videre på. Super fedt.
Personligt …
Endnu engang, bliver den indre glød tændt maksimalt. I forhold til mine idéer omkring mentorordningerne, ser jeg flere gange i løbet af kampen, hvor der gav anledning til refleksion. Refleksioner, som kunne have været sjove at dele med de spillere og trænere, det drejede sig om.
Personligt, får jeg vildt meget lyst til at være del af håndbolden igen, når jeg er ude og se kampe. En del af fællesskabet, en del af glæden, en del af bitterheden, en del af skuffelsen, en del af stoltheden.
Foreningslivet er fedt, og en kæmpe gevinst for alle.
Kilde: Jelle Kjærgaard
