Jeg må ha’ ost!

Efter et besøg hos Jakob Nielsen på Mokka får man lyst til at synge Ostesangen af Sebastian.

514

Ost, jeg vil ha’ ost, jeg må ha’ ost! Ost, jeg vil ha’ ost Jeg må ha’ ost! Ost, ost, ost, ost, ost. Jeg må ha’ o-hooost! Sådan lyder omkvædet i Ostesangen af Sebastian.

Netop den sang får man altså også lyst til at skråle, når man har fået en osteanretning på MOKKA – kaffe og cocktailbar i Hirtshals. Anretningen er ikke voldsomt stor, men det er smagsoplevelsen.

Det er Jyske Ost, som i øvrigt hver anden onsdag holder med udsalgsvognen i Nørregade ved Runddelen, der leverer de ekstremt gode oste til Jakob Nielsen hos Mokka.

Netavisens udsendte havde fornøjelsen af at smage en Ingstrup 1’er uden kommen, Ingstrup Sølv 30+ med kommen, en Ermitage le Petit, fransk landbrie, og blåskimmel Munke ost fra Mammen. Dertil var også det lækreste og friskeste syltetøj af havtorn.

Nydt sammen med en kakao eller kaffe er det en gedigen himmerigsmundfuld af smagsnuancer. Hvis man er til ost, bør man derfor unde sig selv et besøg på Mokka!

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments